Hmm… jeg skal af med lidt frustrationer så bær over med mig! Jeg synes det er rigtig svært at finde motivationen lige nu. Det ville passe mig fantastisk hvis vi på nuværende tidspunkt havde 70 sider som stort set var færdigskrevet, men sådan er det desværre ikke. Det tager meget længere tid at få samlet alle trådene og, ikke mindst, arbejde koncentreret på skrivningen. Der er SÅ mange hurdles og ting og sager som vi bliver bedt om at lave, ting der skal undersøges etc. Alt i alt, ting der tager tid – og vel og mærke, tid væk fra specialet. Så jeg tosser lidt rundt i en sump for tiden, lidt slukøret fordi jeg jo er prakmatikeren som helst skal have et konkret resultat at forholde mig til
Dem der kender mig vil nikke i stor stil når de læser dette indlæg.
Status er, at vi har en indledning og metode i stikordsform/prosa og Claus knokler på sit organisationsteori – han er noget af en læsehest i forhold til mig (!) – og jeg arbejder på teorien omkring Corporate Governance og IT governance. Stort område og svært at få alle tankerne og kritikken af teorien ned på papir. Men fremad går det… omend pt. lidt for langsomt for mig…
Vi skal snart ned og snakke med Region Sjælland igen så vi kan få empiri og dermed også analysedelen af specialet på plads. Iøvrigt har vi sat en deadline for teorien som hedder den 15. maj – jeg tvivler på om vi kan holde den, men vi må give den lidt gasss nu. Derudover er vi blevet tilbudt at tage med til launch på en ny ISO standard indenfor IT Governance af vores vejleder John Gøtze. Til gengæld skal vi så formulere noget på skrift om denne standard til ham. Endnu en ting væk fra specialet, selvom det er super spændende og kan være relevant så er det svært at tage stilling til. Vi har indtil torsdag i denne uge til at finde ud af om vi skal med eller ej.
Det var vist alt for nu… I’m out